Rejse­vaccinationer

Nedenstående liste udgør de mest almindelige rejsevaccinationer. Inden du rejser, skal du derudover være opmærksom på, at din vaccinationsstatus er opdateret i henhold til det danske børnevaccinationsprogram og de anbefalede vaccinationer for voksne. Tal med din egen læge eller en vaccinationsklinik omkring dit specifikke vaccinationsbehov.

Du kan søge på din specifikke rejsedestination herunder for at få den fulde liste over anbefalede vaccinationer for din rejse. Brug evt. denne liste som udgangspunkt for en samtale med din egen læge eller personalet på en vaccinationsklinik.

Hvor går turen til?

De mest almindelige rejsevaccinationer

Febril og potentielt alvorlig smitsom luftvejssygdom, der overføres via sekreter fra luftvejene. De danske sundhedsmyndigheder anbefaler vaccination mod sæson influenza for visse risikogrupper.
Hepatitis A også kaldet smitsom leverbetændelse, er en akut smitsom leversygdom, der skyldes en virus. Vaccination mod hepatitis A er ikke en del af det nationale vaccinationsprogram.
Hepatitis B er en leverbetændelse som følge af virusinfektion – potentielt alvorlig og kronisk. Hepatitis B er udbredt i store dele af verden.
TBE er en virussygdom, der overføres af flåter og kan forårsage en alvorlig hjernebetændelse.
Gul feber er en akut virussygdom, der overføres ved myggestik, og som kan føre til hæmoragisk feber og til dødsfald. Vaccinationen er ikke en del af det nationale vaccinationsprogram.
En alvorlig virusinfektion, der overføres via myggestik som kan være dødelig. Vaccinationen er ikke en del af det nationale vaccinationsprogram.
En bakteriesygdom, der kan forårsage alvorlig diarré. Spredes nemt gennem forurenet vand og mad. Vaccinationen er ikke en del af det nationale vaccinationsprogram.
En alvorlig, endog livstruende febersygdom, som forårsages af malariaparasitter og spredes via myg. Der kan anvendes forebyggende behandling med malariamedicin.
Meningokoksygdomme kan forekomme hos personer i alle aldre, men udbrud ses især blandt børn og unge.
Polio er en yderst smitsom virussygdom, der kan forårsage meningitis og lammelser og være livstruende. Vaccinationen er en del af det danske børnevaccinationsprogram.
En virussygdom, som påvirker centralnervesystemet og i sidste ende forårsager hjernebetændelse og død. Rabies overføres via et smittet dyrs spyt. Vaccination mod rabies er ikke en del af det nationale børnevaccinationsprogram.
En smitsom og potentielt dødelig bakteriesygdom, der er udbredt i hele verden.
En alvorlig bakterieinfektion, der kan spredes gennem inficeret mad eller drikke.
Covid-19 skyldes en infektion i luftvejene med en type coronavirus kaldet SARS-CoV-2. De fleste, der smittes, vil få ingen eller milde forkølelses- eller influenzalignende symptomer, men nogle kan blive alvorligt syge, og sygdommen kan være dødelig. Covid-19 kan også have en række eftervirkninger, såsom vejrtrækningsproblemer, i kortere eller længere tid. Vaccinationsanbefalinger bliver løbende opdateret.