Sandt og falsk om vacciner
Vaccination er et emne, der sommetider kan dele vandene. Mange såkaldte ”sandheder” florerer om vacciner, og det kan nogle gange være svært at sortere i, hvilke påstande som rent faktisk er sande, og hvilke der er opdigtede og falske. Herunder kan du se, hvad der er sandhed, og hvad der er fiktion.
Mange vaccinationer er ligegyldige, fordi sygdommene alligevel er yderst sjældne
Svar: Falsk
At nogle sygdomme er sjældne i dag er ingen selvfølge - det skyldes netop den høje vaccinationsdækning, vi har for mange sygdomme i Danmark. Hvis dækningen falder, kan visse sygdomme vende tilbage og lede til nye udbrud. I Tyskland og Storbritannien er udbrud af mæslinger for eksempel steget på grund af huller i vaccinationsdækningen.Vaccinationer er ikke kun nyttige for at beskytte sig selv. En høj vaccinationsrate betyder, at sygdommen får svært ved at cirkulere i befolkningen, hvilket beskytter de mest udsatte, f.eks. nyfødte børn, ældre og gravide, som ikke altid selv kan vaccineres.
Vacciner indeholder farlige mængder af giftige stoffer
Svar: Falsk
Vacciner indeholder tilsætningsstoffer i meget små mængder (f.eks. aluminium og formaldehyd). De er der for at give vaccinen den rigtige sammensætning, styrke immunforsvaret og øge vaccinens holdbarhed. Disse mængder er så små, at vi alle udsættes for meget større koncentrationer i dagligheden, f.eks. via udstødningsgasser, som vi indånder, eller via mad og drikke. Nogle komponenter eller tilsætningsstoffer kan forårsage allergiske reaktioner hos den person, der bliver vaccineret , men dette er meget sjældent.
God hygiejne og sund ernæring er nok til at forebygge sygdom
Svar: Falsk
God hygiejne og sund ernæring kan være med til at bekæmpe nogle infektionssygdomme, men det er i sidste ende en høj vaccinationsdækning i Danmark, der har betydet, at visse sygdomme ikke længere eksisterer eller findes i meget lille omfang. God hygiejne kan forhindre spredning af visse sygdomme (f.eks. diarré), men i andre tilfælde betyder god hygiejne og sund ernæring meget lidt for spredningen af sygdom (f.eks. kighoste).
Vacciner er ikke effektive
Svar: Falsk
Langt de fleste af os bliver ikke smittet, når vi er vaccineret, fordi vi er beskyttet af vaccinen. Der er dog altid nogle få mennesker blandt de vaccinerede, som ikke får et tilstrækkeligt immunrespons som følge af vaccinationen, og disse mennesker kan stadig blive smittet med sygdommen. Ingen vaccine kan garantere 100 procent beskyttelse. I en epidemi bliver de, der ikke er vaccineret, først syge, efterfulgt af dem, der ikke fik et tilstrækkeligt immunrespons fra deres vaccination.
Det er mere sikkert og effektivt at få sygdommen eller prøve alternative behandlinger end at blive vaccineret
Svar: Falsk
Vacciner efterligner naturen og giver dermed immunitet med færrest mulige symptomer og komplikationer. Det er derfor en god og sikker måde at forebygge sygdom.
Ved at lade sig smitte med sygdom risikerer man alvorlige komplikationer, som oftest kunne være undgået ved at lade sig vaccinere. Mæslinger er et godt eksempel, idet sygdommen kan føre til alvorlige komplikationer såsom hjernebetændelse (encephalitis) og endda død. Til sammenligning burde mæslingevaccinen ikke kunne lede til død, og det er 400 gange mere sandsynligt, at man får hjernebetændelse som følge af mæslinger, sammenlignet med risikoen for at få det af vaccinen. Reaktioner på mæslingevaccinen er mindre alvorlige og mere sjældne, fordi virusset i vaccinen er svækket.
Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at alternative behandlinger er gode til at forebygge sygdom.
Kombinationsvacciner overbelaster spædbørns immunsystem
Svar: Falsk
Vacciner overbelaster ikke immunsystemet. Et sundt barns immunsystem bekæmper millioner af mikroorganismer hver dag. Antigener er dele af mikroorganismer, der får kroppens immunsystem til at begynde at virke.
Antigenerne i vacciner kommer fra selve mikroorganismerne, men disse er blevet svækket eller dræbt og kan derfor ikke forårsage alvorlig sygdom. Selvom et lille barn får flere vaccinationer på samme dag, indeholder vaccinerne kun en lille brøkdel af den mængde antigener, barnet udsættes for i sit daglige miljø. Vacciner har til formål at give børn de antistoffer, de skal bruge for at bekæmpe alvorlige sygdomme.
Vacciner kan forårsage autisme
Svar: Falsk
Der florerer sommetider påstande om, at vacciner kan føre til autisme. Det er på ingen måde sandt. Mistanken om, at MFR-vaccination kunne forårsage autisme, tog fart med en undersøgelse offentliggjort i 1998 i det videnskabelige tidsskrift The Lancet med efterfølgende stor mediebevågenhed. Selvom forfatterne til Lancet-artiklen påpegede, at en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme ikke var blevet påvist i undersøgelsen, blev artiklen kritiseret for at antyde dette (Lee et al., Lancet, 1998). De fleste fra forskerholdet tog senere afstand fra fortolkningen af artiklen (Much et al., Lancet, 2004). Artiklen er siden blevet trukket tilbage af Lancet (Lancet, 2. februar 2010), da uregelmæssigheder i undersøgelsen dukkede op.
I Finland og USA har der været store epidemiologiske undersøgelser, der sammenligner forekomsten af autisme og kronisk tarmsygdom før og efter indførelsen af MFR-vaccination. Ingen af undersøgelserne har imidlertid fundet nogen sammenhæng mellem MFR-vaccination og udvikling af disse sygdomme.