Influenza
Sygdommen og dens symptomer
Influenza er en akut virusinfektion, som nemt kan overføres fra person til person. I områder med tempereret klima er influenza en typisk vintersygdom, der årligt er tilbagevendende som såkaldt sæsoninfluenza. Influenzavirus florerer overalt i verden og kan ramme alle uanset alder.
Symptomerne omfatter feber, muskelsmerter, hoste og andre luftvejsrelaterede symptomer. Influenza kan forårsage alvorlig og sågar livstruende sygdom, især blandt personer i højrisikogrupper (f.eks. gravide, ældre mennesker (65 år eller ældre) og personer i alle aldre med en eller flere medicinske lidelser).
Infektionen overføres typisk fra patienter med symptomer, men voksne kan begynde at udskille virussen allerede kort før de første symptomer. Man kommer sig normalt på under to uger.
Blandt de mest almindelige komplikationer kan nævnes lungebetændelse og forværring af en kronisk sygdom, man havde i forvejen f.eks. astma, hjertesygdom osv. og kan medføre dødsfald.