Coronavirus Covid-19
Sygdommen og dens symptomer
Covid-19 skyldes en infektion i luftvejene med en type coronavirus kaldet SARS-CoV-2. Sygdommen kan give et varieret sygdomsbillede fra ingen eller milde forkølelses- eller influenzalignende symptomer til et alvorligt forløb med nedre luftvejsinfektion og påvirkning af flere organsystemer. Sygdommen kan være dødelig. Hos flere af de smittede kan der desuden vise sig en række eftervirkninger i kortere eller længere tid efter den akutte infektion er overstået, såsom vejrtrækningsproblemer, hukommelses- og koncentrationsbesvær, ekstrem træthed m.m.