Tuberkulose

Sygdommen og dens symptomer

Tuberkulose er en hyppigt forekommende smitsom sygdom, der skyldes bakterier. Tuberkulose er stadig en væsentlig årsag til sygelighed og dødelighed over store dele af verden. Tuberkulose angriber som regel lungerne, men kan også påvirke andre organer. Symptomerne på lungetuberkulose er længerevarende hoste og blod i spyttet. Desuden ses typisk feber, træthed og vægttab. Sygdom kan udvikles længe efter smittetidspunkt. De fleste smittede udvikler aldrig sygdom.

Vaccination

Vaccination er ikke en del af det danske børnevaccinationsprogram længere (ophørte i 1980'erne).

Vaccinationen består af en levende svækket vaccine. Vaccination kan komme på tale særligt til børn og unge ved f.eks. længerevarende ophold i områder med høj forekomst. Tal med din læge om du eller dine børn bør vaccineres.

Forekomst

Ifølge WHO fik ca. 10 mio. mennesker på verdensplan konstateret tuberkulose i 2021, hvoraf 1,6 mio. døde af sygdommen. Tuberkulose rammer primært folk i den arbejdsdygtige alder, men forekommer inden for alle aldersgrupper. I dag er tuberkulose langt mere udbredt i fattige lande, men sygdommen forekommer stadig i alle europæiske lande.

Smittekilder

  • Inhalation af sekreter fra luftvejene.

Book tid