Røde hunde

Sygdommen og dens symptomer

Røde hunde er en smitsom sygdom, der skyldes en virus. Blandt de mest almindelige symptomer kan nævnes hævede lymfeknuder, feber, hovedpine, rødligt udslæt og ledsmerter, men sygdommen kan også være asymptomatisk.

Hos gravide kan røde hunde medføre abort eller alvorlige fosterskader, særligt i den første del af graviditeten.

Vaccination

Vaccination mod røde hunde er en del af det nationale børnevaccinationsprogram. MFR-vaccination, som vaccination mod røde hunde indgår i, immuniserer også mod mæslinger og fåresyge. Der vaccineres i 15 mdr. alder og i 4 års alder.

Voksne kvinder der ikke er vaccineret (eller haft sygdommen) anbefales vaccineret netop pga. risikoen for alvorlige fosterskader ved røde hunde i graviditeten og tilbydes gratis vaccination. Vaccination må ikke gives til gravide.

Forekomst

Røde hunde er næsten udryddet i Danmark pga. vaccination. Sygdommen forekommer stadig flere steder i verden - også i Europa ses udbrud.

Smittekilder

  • Luftbåren ved indånding af luftvejssekreter (dråber) fra smittet person.

Tal med din læge om vaccination.

Book tid