Difteri

Sygdommen og dens symptomer

Difteri er en sygdom, der spredes gennem eksempelvis hoste og nys. Hvis en smittet person har hudinfektion, kan det også spredes ved kontakt med et sår. Symptomer på difteri omfatter feber, halsbetændelse og ved alvorlig infektion ses tykke hvid-grålige belægninger i halsen. Der kan ses hævede og ømme kirtler på halsen.

Difteribakterien udskiller et giftstof, som kan forårsage muskel- og hjertepåvirkning, nyreskade og nervepåvirkning. Sygdommen kan være dødelig.

Hudinfektion med sårdannelse kan også forekomme.

Vaccination

Vaccination mod difteri er en del af det nationale børnevaccinationsprogram. Der tilbydes vaccination, når barnet er tre, fem og 12 mdr. gammel. En booster revaccination i 5-års-alder er en del af børnevaccinationsprogrammet. Efterfølgende revaccinationer er ikke en del af programmet.

SSI anbefaler, at alle bør revaccineres mod difteri og stivkrampe hvert 10. år.

Endvidere anbefales revaccination i forbindelse med rejser til udlandet, såfremt sidste vaccination er mere end 10 år siden.

De mest udsatte personer

Difteri er meget sjældent i de fleste europæiske lande.

Smittekilder

  • Infektion via sekreter fra luftvejene

Tal med din læge eller en vaccinationsklinik om vaccination.

Book tid