GSK bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside. Du kan blokere brugen af cookies, men nogle er væsentlige for at få vores hjemmeside til at fungere korrekt. Ved fortsat at browse på denne hjemmeside accepterer du brug af cookies. OK

vaccineportalen.dk

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan virker en vaccine?

Mennesker er konstant udsat for en stor mængde fremmede mikrober, hvoraf de fleste er ufarlige for bæreren. Nogle af dem kan dog medføre sygdomme.

Vaccinationer har til formål at give immunitet overfor sygdomme eller deres symptomer. Det er en indviklet proces, hvor kroppens eget immunforsvar aktiveres for at beskytte mod sygdommen.

Vacciner indeholder en lille mængde af de bakterier eller virus, der forårsager sygdommen. Mikroorganismerne er blevet svækket eller dræbt. Vaccinen indeholder dele af mikroorganismerne for at forhindre dig i at blive syg af vaccinen. Din krop genkender imidlertid mikroorganismen og aktiverer sine egne forsvarsmekanismer. De hvide blodceller spiller en central rolle i aktiveringen af immunforsvaret og stimulerer blandt andet dannelse af antistoffer mod mikroorganismerne. Der dannes derved immunitet uden at have symptomerne på den faktiske sygdom.

Immunforsvaret udmærker sig ved sin evne til at "huske”. Takket være de såkaldte hukommelsesceller kan immunitet vare i adskillige år eller endda resten af dit liv afhængig af vaccinen.

Vaccinationer er også vigtige på befolkningsniveau for sygdomme der overføres fra person til person: jo højere andelen af den vaccinerede befolkning er, desto sværere bliver det for mikroorganismen at blive overført fra en person til en anden. Når risikoen for en infektion mindskes, mindskes risikoen for at blive smittet og syg - også for dem, der ikke er vaccineret. Dette fænomen, som kaldes flokimmunitet, mindsker sandsynligheden for udbrud af smitsomme sygdomme. Flokimmunitet kræver generelt en vaccinationsdækning på mindst 80-95 % afhængigt af sygdommen.

Hvad indeholder vacciner?

Vacciner indeholder aktive stoffer eller antigener, som hjælper kroppens naturlige forsvarssystem med at genkende og beskytte sig mod sygdomme. Hjælpestoffer sikrer, at vaccinen har korrekt sammensætning, som forbedrer den vaccinerede persons immunreaktion på vaccinen og forlænger vaccinens holdbarhed.

Antigener: En vaccine kan indeholde et eller flere forskellige antigener, som udløser et immunrespons i kroppen.

Vacciner kan indeholde forskellige former for antigener: MFR- (mæslinger, fåresyge og røde hunde), skoldkopper-, gul feber- og rotavirus vacciner er eksempler på vacciner, der indeholder levende, svækkede mikroorganismer. Disse forårsager en asymptomatisk infektion eller en infektion med milde symptomer i sammenligning med dem, som de naturligt forekommende virus eller bakterier forårsager.

Vacciner, som ikke indeholder levende svækkede mikroorganismer, udløser immunitet ved hjælp af hele dræbte mikroorganismer, dele af dem, eller afgiftede bakterielle giftstoffer. Vaccinationer mod for eksempel flåtoverført hjernebetændelse, hepatitis, pneumokoksygdomme, stivkrampe og difteri indeholder ikke levende mikroorganismer.

Hjælpestoffer: omfatter suspensionsvæsker (sterilt vand, salt eller væsker med protein), konserveringsmidler eller stabilisatorer (f.eks. albumin, fenoler og glycin) og adjuvanser som er stoffer, der bidrager til at forbedre vaccinationens effektivitet og/eller holdbarhed. Vacciner kan også indeholde små mængder af det kulturmateriale, der er brugt til at dyrke virussen eller bakterien i vaccinen, såsom protein fra hønseæg. Mængden af konserveringsmidler i vacciner er så lille, at den ikke gør vaccinen giftig.

Hvordan fastlægges vaccinationsbehov?

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn vaccineres i henhold til det gældende børnevaccinationsprogram. Desuden anbefales derudover vaccination af risikogrupper mod f.eks. influenza og hepatitis B - du kan læse mere om hepatitis B her.

Statens Serum Institut (SSI) udarbejder herudover anbefalinger om rejserelaterede vaccinationer og malariabeskyttelse. Rådgivningen vedrørende nødvendige vaccinationer baseres på en individuel vurdering foretaget af en læge eller anden sundhedsfaglig person, som tager højde for faktorer såsom risiko for infektion og alvorligheden af den mulige sygdom. Helbredstilstanden for personen, der skal vaccineres, og særlige behov i forbindelse med fritidsaktiviteter eller andre aktiviteter, skal der også tages højde for.

Hvis en person planlægger at rejse udenlands, kan en læge eller en anden sundhedsfaglig person udarbejde en detaljeret immuniseringsplan baseret på supplerende behov. Rejsevaccinationer kan inddeles i påkrævede vaccinationer (f.eks. gul feber), og anbefalede vaccinationer (f.eks. hepatitis A og B, TBE, malariaforebyggende behandling, meningitis ACWY).

I tillæg til de ovennævnte faktorer omfatter vurderingen følgende:

  • Rejsedestination
  • Rejsevarighed
  • Rejsehyppighed
  • Mulige sundhedsrisici
  • Risikofaktorer (fritidsaktiviteter, allerede eksisterende sygdomme, ubeskyttet sex)
  • Tidspunkt på året
  • Forekomst af sygdomme, der kan forebygges med vaccination på destinationsstedet, risiko for sygdomme.

Når der træffes beslutning om vaccination, er det en god idé at indtænke kommende rejser. Det kan forventes, at nutidens børn og unge vil rejse meget mere i deres livstid end tidligere generationer, hvilket betyder, at nogle af de modtagne vaccinationer kan anses som en investering for fremtiden (afhængig af varigheden af de enkelte vacciner).

Hvor længe varer beskyttelsen?

Beskyttelsen varer fra et par år til resten af ens levetid, alt efter hvilken vaccination der er tale om. Hvad basisvaccinationerne angår, er der behov for booster-doser til voksne mod stivkrampe og difteri hvert tiende år. Fuldførte vaccinationsserier for hepatitis A og hepatitis B giver langvarig immunitet.

Beviset på vaccination mod gul feber er ifølge WHO's udmelding fra juli 2016 gyldigt hele livet.

Se vaccinespecifikke oplysninger her for at få mere at vide og tal med din læge om dit behov for vaccination og varigheden af de enkelte vacciner.

Hvad hvis man ikke overholder eller fuldfører et vaccinationsskema?

Hvis vaccinationsskemaet ikke er blevet overholdt eller fuldført, er beskyttelsen i sagens natur ikke så effektiv eller langvarig som ellers.

Kontakt din læge eller vaccinationsklinik for at få mere information herom.

Alle dine rejsevaccinationer er registreret på dit gule vaccinationskort.

Fra den 15. november 2015 har alle læger/vaccinationsklinikker haft pligt til at indberette alle givne vaccinationer i Det Danske Vaccinationsregister (DDV). Alle vaccinationer givet efter denne dato fremgår derfor af det elektroniske vaccinationskort. Vaccinationer som er givet før denne dato, vil ikke nødvendigvis fremgå af vaccinationskortet, hvorfor der kan være mangler i din oversigt.

Du kan finde dine vaccinationer på Det Fælles Medicinkort

Har du fået foretaget vaccinationerne hos egen læge, det kan være MFR såvel som rejsevacciner, vil disse endvidere fremgå af www.sundhed.dk.

Hvad er en bivirkning?

En bivirkning er den uønskede virkning, som medicin kan have, selvom patienten tager den anbefalede dosis. Manglende virkning eller anden virkning af medicin end den forventede er også en bivirkning

Hvilke bivirkninger kan vaccinationer forårsage?

Myndigheder kræver, at vaccineproducenter udfører omfattende effektivitets- og sikkerhedsundersøgelser, før en vaccine kan autoriseres og indføres til brug. Dette gøres med henblik på, at de vaccinerede personer modtager den bedst mulige immunisering med færrest mulige bivirkninger.

Alle vaccinationer kan dog have mulige bivirkninger ligesom alle andre medikamenter. I de fleste tilfælde er bivirkningerne milde og af kort varighed. Det kan i øvrigt være svært at sige, om symptomet faktisk hænger sammen med vaccinationen. Der er altid risiko for, at nogle bliver syge af noget andet efter at have modtaget en vaccination. Dette behøver ikke at hænge sammen med vaccinationen. Årsagsforholdet eller mangel på samme kan studeres ved at sammenligne rapporterede bivirkninger med, hvad der ses i befolkningen generelt.

De mest almindelige bivirkninger er lokale reaktioner på indsprøjtningsstedet samt en lang række generelle symptomer som feber, utilpashed og muskelsmerter. De mulige bivirkninger afhænger af den enkelte vaccine. Indlægsseddelen for vaccinen indeholder en beskrivelse af mulige bivirkninger, som opleves efter vaccinationen har fundet sted samt en vurdering af forekomsten af sådanne symptomer.

Tal med din læge om den enkelte vaccines mulige bivirkninger, herunder sjældne og evt. alvorlige mulige bivirkninger.

Lægemiddelstyrelsen opretholder et nationalt rapporteringssystem for bivirkninger ved vaccinationer, hvor alle kan rapportere identificerede eller mistænkte bivirkninger i forbindelse med en vaccination. De indsamlede data bruges til overvågning af fordele og ulemper ved vaccinationerne. Det er et krav, at lægemiddelfirmaer rapporterer modtagne oplysninger om mulige bivirkninger af medicin eller vaccinationer til myndighederne.

Rapportering af bivirkning

Al medicin som virker, har også bivirkninger. Nogle bivirkninger er harmløse – andre er alvorlige.

Oplever du på egen krop en bivirkning af din medicin eller får du som pårørende kendskab til en bivirkning, kan du rapportere bivirkningen.

Du har tre muligheder:

  • Du kan bede din læge om at rapportere bivirkningen til myndighederne
  • Du kan selv rapportere bivirkningen online til Sundhedsstyrelsen på adressen: www.meldenbivirkning.dk
  • Du kan også kontakte producenten af vaccinen.

GSK overvåger rutinemæssigt sikkerheden ved alle vores lægemidler. Dette inkluderer gennemgang af sikkerhedsdata fra kliniske forsøg og indhentning af rapporter om mulige bivirkninger ved de vacciner, lægemidler og forbrugerprodukter, som vi markedsfører.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du kontakter din læge hurtigst muligt.