vaccineportalen.dk
Stivkrampe vaccination ved rejse til følgende lande

Sygdommen og dens symptomer

Stivkrampe er en bakteriesygdom, hvor symptomerne inkluderer hovedpine, muskelstivhed og voldsomme muskelspasmer. Bakterien findes normalt i jord. Den kommer ind via et sår eller en rift i huden og begynder at producere giftstoffer, hvilket forårsager muskelsammentrækninger og en krampetilstand, der kan være livstruende.

Vaccination

Vaccinationen mod stivkrampe er en del af det nationale børnevaccinationsprogram.

Stivkrampevaccinationen gives i tre doser, dvs. når barnet er hhv. tre, fem og 12 måneder gammelt. Der gives en enkelt booster-dosis, når barnet er fyldt 5 år. Efterfølgende booster vaccination er ikke en del af programmet som sådan.

SSI anbefaler, at alle bør revaccineres mod difteri og stivkrampe hvert 10. år.

Endvidere anbefales revaccination i forbindelse med rejser til udlandet, såfremt sidste vaccination er mere end 10 år siden.

Anden beskyttelse

Vaccinationen yder den vigtigste beskyttelse. For at undgå infektion skal du sørge for, at åbne sår, rifter og hudafskrabninger er korrekt beskyttet mod kontakt med jord, sand og andre mulige smittekilder.

Forekomst

Vaccinationer, forbedret hygiejne og medikamenter har i høj grad mindsket antallet af stivkrampetilfælde i Vesten. I Danmark forekommer sygdommen slet ikke hos spædbørn, men i udviklingslande er den stadig en almindelig dødsårsag blandt små børn. WHO vurderer, at 50.000 spædbørn døde af stivkrampe i 2008.

Smittekilder

Inficeret jord i åbne sår.

 

Tal med din læge eller en vaccinationsklinik om vaccination.