Malaria
Malaria forebyggelse ved rejse til følgende landeSygdommen og dens symptomer
Malaria er en alvorlig, endog livstruende febersygdom, som forårsages af malariaparasitter og spredes via myg. Blot et enkelt bid fra en parasitbærende myg kan medføre infektion.
Typiske symptomer omfatter influenzalignende symptomer som feber, kulderystelser, svedeture, hovedpine, mavesmerter og kvalme; og der kan opstå alvorlige komplikationer. De fleste dødsfald rammer børn og gravide i de endemiske områder. Malaria er en sygdom, der kræver akut behandling - ubehandlet har især falciparum malaria en høj dødelighed.
Beskyttelse
Forebyggende malariamedicin skal tages individuelt for hver rejse.
Der findes forskellige typer malariamedicin. En læge vælger den bedst egnede for patienten efter individuel vurdering. Medicinen består af receptpligtig medicin og købes og betales på apoteket af patienten selv.
Medmindre du har fået andet oplyst af din læge, skal du altid nøje følge behandlingen i henhold til doseringsvejledningen. De sidste doser tages efter rejsen.
Anden beskyttelse
Du bør ikke rejse til malariaramte områder uden den rette beskyttelse mod malaria. Afhængig af destination og dermed hvilken malaria type der findes og hvor hyppig den er, kan beskyttelsen bestå af beskyttelse mod myg evt. kombineret med forebyggende medicin. I endemiske områder kan risikoen for infektion reduceres især om natten, for eksempel ved hjælp af insektmidler, tøj og myggenet behandlet med permetrin.
Ikke al malariamedicin kan anvendes til gravide eller små børn. Desuden er det vigtigt at vide, at ingen forebyggelse giver 100 % beskyttelse. Du kan således godt få malaria, selvom du har taget forebyggende medicin og beskyttet dig mod myggestik. Du skal derfor altid oplyse til lægen, hvis du har rejst i malariaområder, og du bliver syg, når du kommer hjem. Tal med din læge om den rette malariaforebyggelse for dig.
Forekomst
Risikoen for malaria er højest i de tropiske dele af Afrika samt dele af Stillehavsregionen, og den er moderat i det sydlige Asien. I Central- og Sydamerika samt Sydøstasien er risikoen generelt mindre. Tal med din læge om risikoen på dit rejsemål.
De seneste år ses mellem 80-100 tilfælde af Malaria i Danmark hvert år, hovedparten af disse er smittet i Afrika og de fleste med den mest alvorlige malariaform.
Smittekilder
- Anopheles-myg, der især er aktive ved skumringstid, om natten og om morgen.