GSK bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside. Du kan blokere brugen af cookies, men nogle er væsentlige for at få vores hjemmeside til at fungere korrekt. Ved fortsat at browse på denne hjemmeside accepterer du brug af cookies. OK

vaccineportalen.dk

Mæslinger

Mæslinger vaccination ved rejse til følgende lande

Sygdommen og dens symptomer

Mæslinger er en infektion, der skyldes en virus. Blandt de første symptomer kan nævnes feber, løbende næse og røde øjne. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, får man udslæt, som starter i ansigtet og derefter overalt på kroppen. Dette kan vare ved i op til syv dage.

Mæslinger er en af de mest smitsomme sygdomme der kendes, og risikoen for at ikke-immune personer smittes ved kontakt med en smittet person er meget høj. 

De mest almindelige komplikationer, der er forbundet med mæslinger, er lungebetændelse og mellemørebetændelse. I mere sjældne tilfælde kan der forekomme hjernebetændelse. Mæslinger kan være livstruende.

Vaccination

Vaccinationen mod mæslinger er en del af børnevaccinationsprogrammet. MFR-vaccinen, som vaccinen mod mæslinger indgår i, immuniserer også mod røde hunde og fåresyge.

Vaccinationerne gives ved 15 mdr. alder og igen ved 4 år (fremrykket fra 12 årsalder).

SSI anbefaler, at personer der ikke er immune for mæslinger (enten vaccineret som barn eller har haft sygdommen) vaccineres, særlig inden rejse til område med  mæslingecirkulation.

Forekomst

Med vaccination er antallet af mæslingetilfælde nedbragt på verdensplan, men sygdommen er fortsat udbredt globalt og forekommer også stadig i Europa sporadisk i Danmark pga. for lav vaccinationsdækning. 

Mæslinger er stadigt forekommende i flere EU lande og i 2017 blev der i den europæiske WHO region indberettet over 21.000 tilfælde og 35 dødsfald. 

Smittekilder

  • Sekreter fra luftvejene i form af små dråber, som kan overføres gennem luften.

 

Tal med din læge om vaccination.