GSK bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside. Du kan blokere brugen af cookies, men nogle er væsentlige for at få vores hjemmeside til at fungere korrekt. Ved fortsat at browse på denne hjemmeside accepterer du brug af cookies. OK

vaccineportalen.dk

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan finder jeg ud af, om jeg skal vaccineres, og hvilke vaccinationer der i givet fald er behov for?

Tal med din læge eller en vaccinationsklinik om behovet for rejsevaccinationer samt andre mere generelle vaccinationer. Rejsedestinationen, rejsemåde og aktiviteter, og dine hidtidige vaccinationer vil være afgørende for dit vaccinationsbehov.

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) bør alle rejsende have dækkende vaccinationer mod difteri og tetanus (stivkrampe). Desuden anfører SSI, at hvis man ikke er immun mod mæslinger bør man vaccineres (mæslinge-, fåresyge-, røde hunde vaccination). Derudover er der generelle anbefalinger i Danmark vedr. vaccinationer - så som børnevaccinationer og vaccinationer til voksne.

Tal med lægen om mindre børn, der endnu ikke har fuldført børnevaccinationerne i det danske børnevaccinationsprogram.

Hvor skal du hen?

Behovet for vaccination varierer fra land til land afhængigt af forekomsten af sygdomme og den personlige risikovurdering. Læs de landespecifikke vaccinationsanbefalinger i god tid inden afrejse. Eksempelvis er hepatitis A og hepatitis B generelt udbredte sygdomme uden for den vestlige verden, og hepatitis A har øget forekomst i flere lande i Europa.

Hvis du har planer om at holde ferie på et fjerntliggende rejsemål, bør du overveje sygdomsbeskyttelse, f.eks. i form af vaccination og malariamedicin.

Forekomsten af sygdomme og det deraf følgende behov for vaccinationer kan også variere inden for et lands grænser, alt efter hvilken region og årstid der er tale om. Det har også betydning, om du har tænkt dig at overnatte i den fri natur eller på et feriested.

Planlægning

Når det gælder personlige vaccinationsplaner, kan det anbefales at tage højde for eventuelle kommende rejser, hvor der er behov for den samme vaccinationsbeskyttelse.

Rejsevaccinationer er normalt ikke et krav, men i visse lande er der krav om vaccination mod sygdomme såsom gul feber for at forhindre epidemi. Eksempelvis skal man i bestemte dele af Afrika og Sydamerika kunne dokumentere vaccination mod gul feber for at få ind- eller udrejsetilladelse. Ligesom flere andre lande også i Asien, kræver dokumentation for gul feber vaccination, hvis du indrejser fra et land med gul feber transmission. I Saudi-Arabien skal alle pilgrimme kunne dokumentere immunisering mod meningokoksygdomme.

I mange lande er vaccination mod f.eks. hepatitis obligatorisk for samtlige børn i lokale skoler og dagplejeinstitutioner. Det er vigtigt at huske på, hvis man flytter til et andet land, eller hvis ens barn skal til udlandet som udvekslingsstuderende eller lignende.

Begynd forberedelserne i god tid

Hvis du planlægger en rejse og ikke er syg i forvejen, bør du kontakte lægen mindst 1-2 måneder inden afrejse. Det kan nemlig være en meget tidskrævende proces at få indhentet alle de nødvendige oplysninger og få de påkrævede vaccinationer.

Hvis du skal rejse til et eksotisk sted, eller hvis du er gravid eller har en lidelse, der kræver medicinering, bør du påbegynde forberedelserne 2-3 måneder i forvejen.

Husk på, at sen immunisering er bedre end slet ingen immunisering, så selvom du er sent ude, kan du stadig nå at beskytte dig mod en række forskellige sygdomme.

Kan man beskytte sig 100 % mod sygdomme ved hjælp af vaccinationer?

Der findes ikke nogen vaccine, som giver 100 % garanti for beskyttelse, men langt de fleste raske personer, der bliver vaccineret, opnår en høj grad af immunisering ved vaccination. For nogle vaccinationers vedkommende er der behov for flere doser for at sikre immunitet, samt at den varer i længere tid.

Hvilke risici er der, hvis man ikke er blevet vaccineret?

I ekstreme situationer, f.eks. ved udbrud af epidemi af gul feber eller meningokoksygdom, er der risiko for at få en sygdom med risiko for høj dødelighed og/eller senfølger. Hepatitis A er nok den mest udbredte sygdom, man som rejsende kan forebygge med vaccination. Selvom det kun er meget få personer, der dør af hepatitis A, kan det tage adskillige uger at komme sig over sygdommen - og i denne periode er man muligvis ikke i stand til at arbejde eller studere. Hvis du er blevet smittet, er der desuden risiko for, at du smitter andre i din omgangskreds, når du er vendt hjem til Danmark.

Hvor kan jeg blive vaccineret, og hvordan foregår det i praksis?

Alle rejsevacciner og malariaprofylakse er receptpligtige og indgår ikke i børnevaccinationsprogrammet. Det er derfor nødvendigt forud for din rejse, selv at tage kontakt til enten din læge eller en vaccinationsklinik og få booket en konsultation med det formål at få afdækket dit vaccinationsbehov.

Vaccinationsklinikkerne ligger ofte inde med de fleste vacciner, hvorimod praktiserende læger ofte kun har de mest almindelige vacciner på lager og øvrige hjemtages efter behov. I visse tilfælde skal vaccinen afhentes på apoteket forud for konsultationen.

Det er ofte sygeplejersken, der varetager konsultationen og den efterfølgende vaccination.

Der betales for både vaccine og administration direkte efter konsultationen. Priser kan variere.

Vaccinationskort

Gennemførte vaccinationer registreres af sygeplejersken/vaccinatøren i det gule vaccinationskort og online i Det Danske Vaccinationsregister.

Bemærk, at visse vacciner kræver mere end en dosis for at fuldende vaccinationsskemaet. Husk derfor at booke de efterfølgende konsultationer med det samme, så vaccinationsskemaet gennemføres efter hensigten.

Hvad koster det at blive vaccineret?

Vaccinationer inkluderet i det danske børnevaccinationsprogram er gratis indtil barnet er 18 år. Derefter må eventuelle manglende vaccinationer egenfinansieres med mindre særlige omstændigheder er gældende. Tal med din læge herom.

Rejsevaccinationer skal derimod betales af egen lomme og priserne kan variere fra sted til sted. Kontakt derfor din egen læge eller vaccinationsklinik for mere information.

Er du medlem af Sygeforsikringen danmark kan du få 50 % i rabat på rejsevaccinationer.

Hvordan finder jeg ud af, hvilke vaccinationer jeg har fået, og om de stadig virker?

Alle dine rejsevaccinationer er registrerede på dit gule vaccinationskort.

Siden 15. november 2015 har alle læger/vaccinationsklinikker haft pligt til at indberette alle givne vaccinationer i Det Danske Vaccinationsregister (DDV). Alle vaccinationer givet efter denne dato fremgår derfor af det elektroniske vaccinationskort. Vaccinationer givet på sygehuset og vaccinationer, som borgeren selv har betalt, for eksempel udlandsvaccinationer, før denne dato, vil ikke nødvendigvis fremgå af vaccinationskortet. Du kan finde dine vaccinationer på ”Det Fælles Medicinkort”

Hvad gør jeg, hvis jeg har mistet mit vaccinationskort?

Hvis du ikke kan finde dit vaccinationskort, kan du finde alle dine vaccinationer givet efter 15. november 2015 via det elektroniske vaccinationskort ”Det fælles Medicinkort”. Her kan du finde alle vaccinationer modtaget fra denne dato. Søger du vaccinationer af ældre dato, må du tage kontakt til din læge eller en vaccinationsklinik for at få mere information.

Du har selv mulighed for at opdatere dine vaccinationsdata på sundhed.dk.

Hvad gør jeg, hvis vaccinationsprogrammet ikke er blevet overholdt eller fuldført - eller hvis jeg ikke kan huske, hvilke vaccinationer jeg har fået?

Hvis du ikke har fuldført en vaccinationsserie kan beskyttelsen være mangelfuld og/eller af kortere varighed. Hvis vaccinationsprogrammet ikke er blevet fuldført, og du derfor mangler vaccinationer i programmet, bør du tale med din læge eller vaccinationsklinik.

Hvor ofte skal jeg re-vaccineres?

Afhængig af den enkelte vaccine/vaccinationsskema kan beskyttelsen variere fra at anses som livslang til, at der er behov for revaccination/booster efter få år. Tal med din læge om varigheden af beskyttelsen af de enkelte vacciner.

Varierer de landespecifikke vaccinationsanbefalinger fra år til år?

Ja. De fleste ændringer angår sygdomme, som meget hurtigt kan forårsage udbredte epidemier, samt andre mere langvarige ændringer i sygdomsudbredelsen. Din læge eller vaccinationsklinik kan oplyse de gældende anbefalinger med nyeste opdateringer eksempelvis vedr. f.eks. polio og revaccination/booster til visse lande.

Har årstiden (f.eks. regntid) betydning for, hvilke vaccinationer eller hvilken malariamedicin der er behov for?

Risikoen for at blive smittet med bestemte sygdomme varierer afhængigt af årstiden. Sygdomme, der overføres ved myggestik, f.eks. gul feber og japansk hjernebetændelse, er langt mere udbredte i regntiden, hvorimod risikoen for en meningitisepidemi i Afrika er større, når klimaet er tørt og køligt.

Er det nødvendigt at kontrollere sin immuniseringsstatus, når man rejser i Europa?

Det er altid en god idé at tjekke de relevante vaccinationsanbefalinger inden en udlandsrejse, også selv om turen går til et velkendt rejsemål, man har besøgt tidligere.

Der er stadig forekomst af mæslinger i mange europæiske lande, og som rejsende i Europa bør man derfor sikre sig, at man er immuniseret mod denne sygdom (hvis man ikke allerede har haft den) via MFR-vaccinen. Der er generelt forøget forekomst af hepatitis A og B uden for vesteuropa. Ligeledes kan vaccination mod flåtbåren hjernebetændelse (TBE) være relevant afhængig af din rejseaktivitet/adfærd til destinationer, for eksempel i Norden/Baltikum og central Europa. Der er desuden en generel anbefaling om at have gældende vaccinationer mod difteri og stivkrampe (tetanus) for alle rejsende.

Er der behov for vaccinationer i Danmark?

Som nævnt anbefales det af sundhedsmyndighederne, at børn er grundvaccinerede i henhold til det danske børnevaccinationsprogram. Der er ikke et decideret voksenprogram i Danmark svarende til børnevaccinationsprogrammet. Men der findes anbefalinger fra Statens Serum Institut (SSI) for eksempel vedr. vaccination mod stivkrampe, difteri og mæslinger. Ligeledes er der anbefalinger om vaccination af risikogrupper mod f.eks. hepatitis B, influenza, pneumokoksygdom, og mod røde hunde for kvinder i den fødedygtige alder, hvis ikke immune.

Tal med din læge om vaccination.

Er der en aldersgrænse med hensyn til vaccination?

Nej. Immunisering af ældre er mindst lige så vigtig som immunisering af børn og deres forældre. Mange sygdomme er mere ondartede jo ældre man er, og der er desuden risiko for, at den beskyttelse, den ældre person opnår ved vaccination, er mindre effektiv, fordi vedkommendes immunforsvar ikke er lige så godt som tidligere.

Kan jeg blive vaccineret, hvis jeg er gravid?

Under graviditeten er både moderen og fosteret særligt udsatte for smitsomme sygdomme. Nogle sygdomme er mere alvorlige og kan sågar være livstruende under graviditeten, mens andre øger risikoen for dødelig sygdom, abort eller misdannelse.

Hvis du er gravid er det meget vigtigt med rådgivning fra læge vedr. rejsedestination og risiko samt mulighed for at beskytte så vel den gravide som det ufødte barn. Dette gælder risiko for infektionssygdomme så vel som andre rejserelaterede risici. Generelt må levende vacciner ikke gives til gravide, ligesom nogle malariamidler heller ikke kan anvendes til gravide.

Tal med lægen om den enkelte rejse, og hvilke vaccinationer du kan få som gravid samt en afvejning af, om rejsen evt. bør udsættes til efter endt graviditet.

Er der noget særligt, man som rygsækrejsende skal være opmærksom på med hensyn til vaccination?

Behovet for immunisering afhænger af rejsens varighed, rejseruten og de generelle forhold på rejsemålet. Rygsækrejsende rejser typisk til afsidesliggende steder, hvor der ikke kommer ret mange turister, og deres oplevelser er normalt meget anderledes end "almindelige" rejsendes.

Hvis du har tænkt dig at tage på eventyr, skal du være forberedt på dårligere hygiejne og større risiko for myggestik og uheld med deraf følgende behov for lægebehandling.

Selvom rygsækrejsende ofte har et meget stramt budget, bør vaccination absolut indgå som en del af rejseudgifterne.

Hvilke vaccinationer skal børn have, når de rejser til udlandet?

Det danske børnevaccinationsprogram omfatter vaccinationer mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio, hæmofilus influenza b, pneumokokker, mæslinger, fåresyge, røde hunde – og for piger HPV.

Tal med lægen, hvis dit barn ikke har fået alle disse vacciner, idet programmet i visse tilfælde kan tilpasses, og om revaccination mod difteri og stivkrampe er aktuelt hos større børn.

Yderligere vaccinationsanbefalinger afhænger af det aktuelle rejsemål. Anbefalingerne kan desuden variere inden for et lands grænser, alt efter hvilken region og rejseform der er tale om. Hvilke immuniseringer der anbefales i hvilke lande, fremgår af de landespecifikke vaccinationsanbefalinger.

Nogle vaccinationer kan gives til nyfødte (f.eks. hepatitis B-vaccination), mens andre er underlagt en aldersbegrænsning, enten fordi vaccinationen ikke kan gives så tidligt, eller fordi doser givet før den anbefalede aldersgrænse kan medføre forringet immunrespons (eksempelvis skal børn være fyldt 1 år, før de kan blive vaccineret mod hepatitis A og hepatitis A+B). Selv om størstedelen af de endnu ikke skolesøgende børn, der har hepatitis A, er symptomfrie, er der risiko for, at sygdommen spreder sig til andre børn og voksne, og man bør derfor overveje forebyggelse i form af vaccination.

En fremtidsinvestering

Nogle vaccinationer giver beskyttelse hele livet. I forbindelse med valg af vaccinationer er det vigtigt at have fremtidige rejsebehov for øje, da de fleste børn kommer til at rejse meget i løbet af deres levetid.

Jeg skal på en afbudsrejse sammen med familien. Hvad skal jeg være opmærksom på?

Inden du bestiller rejsen, skal du tjekke, om der er potentielle helbredsrisici på det aktuelle rejsemål, som du bør forberede dig på. For eksempel er dokumentationen på vaccination mod gul feber, som skal medbringes ved indrejse i mange afrikanske og latinamerikanske lande, ikke gyldigt før ti dage efter vaccinationen. Eventuel behandling med malariamedicin skal påbegyndes inden afrejse. Du bør under alle omstændigheder henvende dig til din læge, så snart rejsen er bestilt.

Inden afrejse bør du tjekke, om din rejseforsikring dækker udgifter i forbindelse med eventuel sygdom eller ulykke. I de fleste tilfælde er børn under 16 år dækket af deres forældres forsikring, men det er altid en god idé at tjekke eventuelle særlige vilkår og betingelser med hensyn til rejsen og dens varighed.

Hvordan beskytter man børn mod malaria?

Hvis du rejser til et område med malariarisiko, skal du sørge for at beskytte dig selv og dine børn mod myggestik fra smittebærende myg. Tal med lægen om, hvilken forebyggende medicin mod malaria, der kan gives til børn.

Malariamyg er mest aktive i skumringen og om natten.

Læs de landespecifikke vaccinationsanbefalinger i god tid inden afrejse og tal med din læge forud for rejsen.

Hvilken pleje og behandling har et barn, der lider af rejsediarré, behov for?

Rejsediarré forebygges bedst med god hånd- og madhygiejne. Ikke desto mindre er der mange, der bliver syge, når de er på ferie. Børn er mere udsatte for at få diarré, både i Danmark og i udlandet.

Symptomer

Symptomerne på rejsediarré strækker sig lige fra milde mavesmerter og løs afføring til voldsom opkastning, diarré og feber. Man kommer sig normalt i løbet af en dags tid eller to, men især hos børn kan symptomerne vare ved i betydeligt længere tid. Nogle sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. Giardia og amøber, kan give mavesymptomer, der varer ved i flere uger eller måneder.

Behandling

Det primære mål med behandling af akut diarré er at opretholde kroppens væskebalance, og det gøres bedst med såkaldt rehydreringsvæske (eller pulver blandet med væske), som giver en god balance mellem vand, salt og sukker. Det er en god idé at notere væskemængderne.

Midler der stopper diarré kan være farlige og bør derfor ikke gives til børn.

I et varmt klima kan alvorlige symptomer hurtigt medføre alvorlig dehydrering og svækkelse. Det kan føre til livstruende sygdom. Du bør omgående søge læge, hvis barnet har voldsom diarré eller opkastning, hvis barnet ikke kan eller vil drikke, hvis der er blod i afføringen, eller hvis barnet er meget sløvt.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver bidt eller slikket af et dyr?

I lande hvor rabies forekommer, bør du undgå kontakt med dyr.

Rabies overføres som regel ved bid fra et smittet dyr, men kan også blive overført via spyt i sår eller på slimhinderne.

I lande hvor rabies forekommer, skal man straks søge læge/hospital, hvis man er blevet bidt af, eller slikket på slimhinde/sår af et dyr, med henblik på forebyggende behandling for rabies.

Førstehjælp

Hvis du er blevet bidt af et dyr eller slikket på slimhinder i fx ansigtet eller på et sår, skal du omgående vaske området grundigt med vand og sæbe og straks søge lægehjælp uanset om du er vaccineret mod rabies før den mulige smitteudsættelse. Hvis der er risiko for rabies smitte, er det vigtigt, at vaccination påbegyndes hurtigst muligt uanset om du tidligere er blevet vaccineret eller ej.

Det anbefales, at man derudover også får immunglobulin, hvis man ikke er tidligere vaccineret mod rabies. Selv om du er vaccineret før smitteudsættelse, er det stadig nødvendigt med umiddelbare efterfølgende vaccinationer efter mulig smitteudsættelse.

Der kan desuden være behov for en booster-stivkrampevaccination og antibiotika.

Hvad gør jeg, hvis mit barn får behov for lægebehandling i udlandet?

Du bør forud for din rejse kontrollere, at dine rejseforsikringer dækker alle medlemmer af familien. Rejser I inden for Europa, er I dækket af det blå sygeforsikringskort i de fleste lande. Check www.borger.dk for mere information. Planlægger I at rejse uden for Europa, bør I konsultere jeres rejseforsikringsselskab for at sikre optimal dækning af alle familiemedlemmer på jeres ferie.

I nogle lande med ringere hygiejniske standarder i sundhedsvæsen, kan behandling medføre en mulig risiko for smitteoverførsel af f.eks. hepatitis B samt andre infektioner som f.eks. HIV. Hvis du sørger for at kontakte dit forsikringsselskab og den læge, som selskabet har udpeget, er der betydeligt større chance for at få lægebehandling af højere standard.